Kostens
hovedbestanddel – kulhydrater. Hvorfra får man kulhydrat i
kosten, og hvad skal man gå efter?
Kulhydrater findes for det meste i vegetabilske
fødemidler. Kun i mælk og mælkeprodukter forekommer
kulhydrat i form af lactose. Kulhydrater kan inddeles i
sukkerarter, stivelse og kostfibre. Sukkerarter og
stivelse bliver i fordøjelsessystemet nedbrudt til
druesukker (glukose), som forsyner vores celler med
energi. Særligt vores centralnervesystem (hjerne og
rygmarv) foretrækker denne form for energi for at fungere
optimalt. Kostfibre kan derimod ikke anvendes til energi
for kroppen, men til gengæld er disse fibre med til at
holde maven i gang.
Ifølge de officielle næringsstofanbefalinger
(NNA) bør kulhydrater udgøre 50-60 % af vores daglige
energiindtag. Dog bør raffineret sukker ikke overstige
mere end 10 % af denne mængde.
Druesukker er det mindste kulhydrat - det er
faktisk så lille, at det ikke skal nedbrydes først, men
”går” direkte ud i vores blodbane. De andre sukkerarter
og stivelse skal nedbrydes før vores krop kan få gavn af
dem. Derfor giver disse også en længere
mæthedsfornemmelse.
Gode kilder til
kulhydrater er blandt andet grønne bønner, kartofler,
jordbær, grove ris og grov pasta samt i groft brød. Udover
at kulhydrat bidrager til kroppens levedygtighed indeholder
disse fødemidler også mange andre næringsstoffer (vitaminer
og mineraler) der i sammenspil med protein og fedt
opretholder vores kostbalance.
Angående kulhydrat, er det vigtigt at
differentiere mellem de forskellige typer, da nogle godt
kan være usunde. Eksempler på usunde kulhydrater er lyst
brød og sukker. Eksempler på sunde er groft brød, ris og
pasta, salat og grøntsager.
På denne baggrund bør sukker undgås som
tilsætningsstof, (slik, sodavand og kartonjuice),
hvorimod naturligt sukker som i f.eks. appelsiner er
ok.
Altså er kulhydrat generelt sundt. Vælg de
grove typer brød, ris og pasta mv. og spis mindst
600 gram frugt og grønt om dagen.
Kulhydrater i form af sukker i f.eks. slik og sodavand bør
undgås.
|