Hvilken slags fedt er den sundeste, og hvad er kolesterol i
forhold til fedt?
Fedtstoffers opgave er
først og fremmest at give energi samtidig med, at de
indeholder essentielle fedtsyrer og fedtopløselige
vitaminer, såsom A, D, E og K.
Fedt i kosten er inddelt
i 3 grupper:
Mættede (kemisk: ingen dobbeltbindinger). Disse
fedtstoffer er faste ved stuetemperatur, som for eksempel
smør, fedt i kød og margarine. Denne gruppe skal vi ikke
have for meget af, da de kan være med til at øge mængden af
kolesterol i blodet. Vi behøver nemlig ikke at tilfører
kroppen kolesterol, da vi danner det selv i kroppen. Dog er
kroppen god til selv at regulere mængden, så tilføres det
via kosten nedsætter kroppen som regel selv produktionen af
kolesterol.
Kolesterol er et fedtstof,
der kan sætter sig på indersiden af blodbanen. Dermed øges
risikoen for forhøjet blodtryk og
blodpropper.
Monoumættede
(kemisk: en dobbeltbinding) og
polyumættede
(kemisk: flere dobbeltbindinger). Også kaldet enkelt- og
flerumættede fedtsyrer, og disse er de sundeste for
kroppen. Oliven- og rapsolie har et højt indhold af
monoumættede fedt.
For polyumættede
fedtstoffers vedkommende kan de inddeles i to familier n-6
fedtsyrer og n-3 fedtsyrer, disse er essentielle for
kroppen. Kilder til n-3 kommer blandet andet fra fede fisk
såsom laks, og samtidig med at man spiser laks, får man også
D-vitamin. Kilder til n-6 fedtsyrer opnås ved indtages af
planteolier såsom vindruekerne-, solsikke-, majs- og
sojaolie.
En normalvægtig person har et fedtdepot på ca. 8
til
<??> 12
kg. Dette depot oplagres i
vores fedtvæv og fungerer som kroppens skjold ved afkøling og
stød. Dette depot skal helst ikke blive for stort, da fedt kan
ødelægge din sundhed og livsstil. Energiindtaget af fedt bør
højst udgøre 30 % af kosten.
Alt i alt er der altså forskel på
fedt. Mættede fedtstoffer er de ”dårligste”, da de blandt
andet øger mængden af kolesterol i kroppen, hvilket kan
resultere i kredsløbssygdomme. Mennesket har brug for
fedt i kosten, og de sundeste former for fedt stammer
eksempelvis fra fede fisk, vindruekerneolie og
nødder.
|